KØB DIN BILLET IDAG

KØB
Alt om Håndarbejde messen
Sceneprogram

Sceneprogram 2026


Kreativt Inspirations Modeshow

Fredag kl. 15.00

Lørdag kl. 12.00


På årets messe kan du som noget helt nyt opleve et Kreativt Inspirations Modeshow, hvor det bliver håndarbejde, der indtager catwalken!


Showet byder på alt fra stof-kreationer til smukke strikkede og hæklede styles – fyldt med inspiration, farver, håndværk og kreativitet. Her kan du få idéer til dit næste projekt og blive inspireret af dygtige designere og producenter.


Du kan glæde dig til at opleve kreationer fra:

Signe Eriksen – Skaberlyst - synoter.dk

Stofshop - shop.stofshop.dk

Le-Garn -legarn.dk

Frisenvang - frisenvang.com

Garnfryd - garnfryd.dk

Garnpusher - garnpusher.dk

Kampp Design - kampp-design.dk

Nørkleriet - noerkleriet.dk

Mette Albæk Design - mettealbaekdesign.com

Pind & Garn - pindoggarn.dk


Glæd dig til en catwalk, der hylder kreativitet og håndarbejde i alle former!

Kan man redde Verden med yndlingstøj?

Signe Eriksen synoter.dk
Fredag kl.14.00

Hvad gør man, når man elsker at sy og lege med sin tøjstil, men også gerne vil have en bæredygtig garderobe? Der er større ting end tøj på spil, når vi kigger ind i vores garderober.


Tag med dameskrædder Signe Eriksen på en tøjrejse, der vender ryggen til fast fashion og modebranchens overproduktion, og i stedet går på opdagelse i håndværket og fantasien, når vi giver det tøj og stof, der allerede ligger i skabet, nyt liv. Hør hvad der skal til, for at gøre tøj bæredygtigt, og hvordan du selv kan blive mere bæredygtig bag symaskinen uden at gå på kompromis med kvalitet og kreativitet.


Foredraget tager udgangspunkt i Signe Eriksens nyeste bog Upcycling – Sy yndlingstøj af genbrugsfund og stofresterog viser eksempler fra bogen.

Bliv klog på alpakaer og alpakafibre 

Mette Albæk mettealbaekdesign.com

Fredag kl.12.00
Lørdag kl.13.00

Hvilket dyr er alpakaer og hvor kommer de fra, hvad er alpakafibrenes egenskaber og hvad egner de sig særlig godt til. Hvad er forskellen på superfine alpaka og baby alpaka.


Kan man som uldallergiker anvende alpaka, hvordan måler man blødhed, er alpaka blødere end merinould. 


Få svar på disse spørgsmål og meget mere i indlægget, hvor Mette Albæk vil dele sin viden om og passion for alpakaerne og deres skønne fibre. Mette inspirerer til strikkeprojekter i de forskellige variationer af alpakagarn fra Luxgarn med designs fra Skovcreations, Claras_corner, Vesterby Crea og egne strikmodeller. 


Mette Albæk er strikdesigner, strikkebogsforfatter, Youtuber og indehaver af virksomheden Mette Albæk Design med eget garnbrand Luxgarn.dk, som indeholder en bred vifte af forskellige alpakagarner. 

𝗚𝗔𝗥𝗡 𝗕𝗔𝗡𝗞𝗢 – 𝗩𝗶𝗻𝗱 𝗴𝗮𝗿𝗻𝗸𝗶𝘁𝘀 𝗳𝗼𝗿 ialt 𝗸𝗿. 2𝟱.𝟬𝟬𝟬,-

Krea Deluxe  Kreadeluxe.dk

Lørdag kl.15.00

Søndag kl. 14.00 


Er du vild med garn og elsker du spændingen ved banko?
Så kom og deltag i Garn Banko ved Krea Deluxe på Alt om Håndarbejde Messen.

Vind garnkits til en samlet værdi af hele kr. 25.000,-


Der er plads til ca. 200 deltagere pr. gang, så sørg for at møde op i god tid ved scenen for at sikre dig en plads. Bankoplader udleveres gratis ved scenen lige før start
én plade pr. person (først til mølle).

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en sjov og hyggelig omgang Garn Banko

Lær hvordan du indfarver crepepapir til papirblomster.

Løvendahl Handmade  lovendahlhandmade.com


Fredag kl.13.00

 

Følg med på scenen når Mette fra Løvendahl Handmade deler sine tips og tricks til hvordan du indfarver crepepapir, som du kan bruge til at skabe flotte papirblomster med.


Med mere end 10 års erfaring i at lave papirblomster og et utal af eksperimenter i crepepapirets muligheder bag sig, er du i gode hænder, når Mette forklarer hvilke materialer du kan indfarve med og hvordan du bedst bruger dem.

 

Du vil lære om indfarvning med blæk, te, kaffe, tusch, pastel og andre medier. 

Kom og hør historien bag Danmarks mest nysgerrige garnvalg

Le-Garn  www.legarn.dk

Lørdag kl.11.00

Er du nysgerrig på, hvorfor alle nu taler om spansk garn – og hvad det egentlig betyder for både dit strikkeprojekt og klimaaftrykket? Le-garn tager dig med backstage i garnverdenen og løfter sløret for, hvordan små familieejede producenter i Spanien skaber noget af det mest ansvarlige, ærlige og gennemførte garn.


Hvorfor lige spansk garn? Hvordan kan man som strikker overhovedet vide, om garnet er produceret ordentligt? Og hvad gør vi hos Le-garn for at sikre gennemsigtighed, dyrevelfærd og kvalitet – helt ned i hver eneste fiber?

Vi deler vores proces, vores aha-oplevelser og de vigtigste ting, vi selv har lært ved at teste og strikke med mærker som Casasol, dLana og Wooldreamers.


Kom og bliv inspireret, mens du strikker med og hygger dig. Vi lover et ærligt, levende og nørdet oplæg – og du må stille alle de spørgsmål, du har på hjerte.

Hvis du vil vide, hvorfor et garnvalg faktisk betyder noget…
så må du ikke gå glip af det her.

Mit liv som strikkedesigner

Jytte Pallisgaard - jyttepallisgaard.dk

Lørdag kl.14.00

Tag med på en inspirerende rejse gennem Jytte Pallisgaards verden som strikkedesigner — fra den allerførste idé til det færdige design, som du bare må eje. Jytte deler sin personlige udvikling, erfaringer og de tanker og overvejelser, der ligger bag professionelle strikkedesigns.


Temaer i oplægget:

  • Hvordan en idé spirer til et strikkedesign
  • Baggrunden: Uddannelse og erfaring som strikkedesigner
  • Hvad der kræves for at skabe designs, der skiller sig ud
  • Tips og tricks til dig, der selv drømmer om at designe strik


Uanset om du er nybegynder, passioneret hobbystrikker eller ønsker at tage dine idéer til det næste niveau — Jyttes oplæg giver dig et ærligt og inspirerende indblik i, hvad det kræver at være designer. Du får værdifuld viden om kreative processer, materialevalg og designmetoder – samt inspiration til egne projekter.

Håndspundet garn fra Peru

Frisenvang  frisenvang.com

Søndag kl.12.00

Frisenvang har en unik produktion af håndspundet royal/babyalpaka uldgarn produceret efter traditionelle metoder nedarvet gennem adskillige generationer.


Samarbejdet med et lille værksted i en fjerntliggende landsby Marcapata i Perus Andesbjerge sikrer alpakaavlerne en godpris for deres uldfibre og samtidig giver det direkte samarbejde uden mellemmænd med håndværker-kooperativet, projektets familier en ny og bedre tilværelse på den anden side af den ekstreme fattigdomsgrænse.


Det lille projekt som har eksisteret i 10 år sikrer bl.a. 40 børn en uddannelse.

Til foredraget beretter Marianne Frisenvang om hvordan det hele startede, man få et indblik i hvordan håndspundet garn produceres og de fremmødte ser den dejlige dokumentarfilm med besøg hos alpakaavlere og det lille værksted i Marcapata.

Bæredygtig farvning & design af garn

LaUnoDesign launodesign.dk

Søndag kl.13.00


LaUnoDesign viser, hvordan man med omtanke for miljøet kan farve og designe garn

og skabe smukke, unikke tekstiler uden at gå på kompromis med bæredygtighed.


Du kommer bag scenen hos en moderne garn-designer, og hører hvordan passion og håndværk kombineres med ansvarlig farvning.


Hvis du elsker garn, farver og kreativt håndarbejde — eller bare er nysgerrig på bæredygtig farvning — giver Lasse Uno fra LaUnoDesign et unikt indblik i, hvordan du kan skabe garn og tekstiler, som både er smukke, holdbare og miljøvenlige.


Perfekt for dig der strikker, hækler, farver garn eller vil lære mere om kvalitet, design og ansvarlig produktion.

MakerStudio.dk – oplev Cricut i praksis

Makerstudio makerstudio.dk

Fredag kl.11.00 & Søndag kl.11.00


På Alt om Håndarbejde Messen kan du opleve Makerstudio live på scenen,
når Helle Abild guider dig ind i Cricuts kreative univers.

Helle viser de mange muligheder med Cricut skæremaskinerne og det tilhørende designprogram – helt fra idé til færdigt resultat. Du får en inspirerende demonstration, hvor du bl.a. kan se:

  • Hvordan man skærer stof og strygefolie
  • Sådan laver du print og størrelsesmærker
  • Hvordan du designer og fremstiller din helt egen personlige kop

Et oplæg fyldt med konkrete tips, kreativ inspiration og praktiske løsninger – perfekt for både nybegyndere og erfarne brugere, der vil have mest muligt ud af deres maskine.